<% strScriptID = 33 Call subPageTimer_start() %> Reviews on "HIP ...en hyldest til Steppeulvene"

Reviews and Quotations from reviews on "Who's On Third" in English and Danish.

...
02/06/1999

DOUBLE MUFFLED DOLPHIN--Who's On Third (April Records)
Who's On Third marks DMD's return to the ambient pool after a three-year absence. From the opening hyaline wave-breaks of "Always Casio" to the heavenly, hovering "BlowThang," the album is a fine "welcome back!" Had it been as major an event as Global Communication's 76:14, Peter Fjeldberg's 1994 debut, My Left Side Is Out Of Sync, might have garnered the title of "genre-defining ambience". That album uncoiled in epic-length swirls of serene ambient bliss. DMD still luxuriates in glistening blues and synthesized silvers, but Who's On Third offers its riches in more digestible portions. "Bloppers" and "Ba Da Dou," a roundelay for synth-strings, piano, and vocal murmurs, are especially short and lovely. The movement of "Flowbers Day," "DMD4," and "SLURP" expresses a Fehlmann-like flow, and the whole album has an inviting, old-school Apollo Ambient—and Beyond—feel. Light fusion and champagne fizz add further froth to "BackBurt" and "Lets Duck." While only "La Femme & Le Homme" ventures into true (if gentle) ambient echo-play, most of Who's On Third bobs along contentedly on the sort of bottomless bass that gets confused for dub. Fjeldberg's chilled ice-chip rhythms stir the current just enough to marbleize the melodies," At their most spirited, they compel the iridescent shoals of "Speakers Foo" and "104" to swim, swerve, and weave between beats like underwater ballet. -
gil gershman

"Politiken 19/06 99"

Uddrag af "Underfundigt beat"
Double Muffled Dolphin. Bag det svært udtalelige pseudonym gemmer sig endnu en Aprilkunstner, Peter Fjeldberg, og den aktuelle Whos On Third er hans tredje udgivelse som den dobbeltdæmpede delfin. Titlen er god for men undres uvilkårligt over, hvem det dog er, der bebor dette album, fyldt som det er med anslag til en lang række udefinérbare fortællinger. Vi befinder os ligesom det var tilfældet med Fjeldbergs tidligere album, ambientmusikkens territorium, der hvor den begynder at lyde af house og dub. Og the owls are not what they seem her: En klagende metallisk stemme erobrer det fremadstræbende beat på Lets Duck, men hvad klager den sig dog over? Hvad er det for noget med den regelrette franske familie, der på La Femme & Le Homme fremsiger helt basale oplysninger om deres køn og alder (og deres hund), helt firkantet og uden at tage notits af musikken, der er meget mere levende og kropslig end dem selv? Og hvorfor er de drum'n'bass-lignende rytmelyde på SLURP overtaget af en småkejtet human beatbox? Der gives ingen svar, men masser af muligheder for meddigtning.
Double Muffled Dolphins lyd folder sig i flere tilfælde ud i avancerede malerier, der kunne være blevet til efter de kæmpestore lydlandskaber, der præger den engelske duo Orbitals stadig halvaktuelle Middle Of Nowhere. Den gådefulde skønhed i disse ambitiøse numre er betagende, og den skærper opmærksomheden om den tredjedel af Whos On Third, der ikke har fået samme udvidelsesmuligheder. Et drangende album.
...

"Gaffa"
07/1999

Double Muffled Dolphin
Who's On Third
Peter Fjeldbergs Double Muffled Dolphin er som udgangspunkt ambient: Lange fraktale forløb med småbitte forskydninger indtil musikken lægger sig mellem numrene. Men på Who's On Third dukker der indimellem de lutrende lydflader også skæringer af umiskendeligt funky tilsnit op, og det med stigende frekvens: Future 3-pastichen Lets Duck, den cool uddubbede synth-pas de deux La Femme & Le Homme, DMD4, den elegiske SLURP - skæringer som den dynamiske bas-dubs og beats får regulær fremdrift. Og der klæder Fjeldbergs velkomponerede ambientmusik helt fortrinligt.
MWI
Hear samples

<% Call subPageTimer_stop() %>